Min blogliste

mandag den 27. august 2012

Stor stil

Så er jeg blevet færdig med sommeren strikkeprojekt.


Mønstret til tunikaen er fra Bente Geilsk og hedder "Stor stil". Tunikaen er strikket i Geilsk bomuld/uld på pinde 2 1/2. Hele tunikaen er strikket med Bente Geilsk's  snydesnoninger.

Jeg er specielt vild med den lille detalje med en snoning i v-halsen.


søndag den 12. august 2012

Et hækleprojekt

I sidste uge var jeg en tur nede i min lokale garnbutik Fox og Jane. Jeg har længe læst og hørt en del om zpagetti garnet som er noget meget tykt bånd garn som er populært at hækle med. Så nu ville jeg også forsøge mig ud i det. Garnet skal hækles med hæklenål nr. 12, så det burde gå temmelig hurtigt. Jeg købte et nøgle som jeg havde bestemt skulle hækles til en lille kurv/taske. MEN det viste sig ikke at være så nemt som jeg først troede,  så først i 3. forsøg lykkedes det mig at få hæklet en kurv jeg kan være bekendt.


Her har jeg brugt min kurv som frugtkurv. Jeg tror ikke at jeg kommer til at hækle flere ting i garnet, da jeg fandt ud af at det er temmelig hårdt ved mine hænder at hækle med en så tyk hæklenål.

tirsdag den 7. august 2012

slut på sommerferie

Så er min sommerferie ved at være slut for denne gang. Jeg sidder nu og gør lidt status over hvad ferien egentlig har været brugt til, da vi kun har været ude at rejse en enkelt uge i sommer.

Jeg har for første gang haft hele 3 uger her hjemme hvor jeg ikke har haft de store planer, da min mand kun har haft en enkelt uges ferie her i sommer.

Jeg startede op med de gode intentioner om at få gjort noget ved nogle af mine UFO'er. Men jeg må nok erkende at det er ikke lykkes mig særligt godt, da jeg ikke har kunnet holde fokus. Istedet har jeg haft gang i symaskinen og startede med at skulle sy PEEK-A-POO som jeg har set mange andre gøre i Blokland. Indtil nu er det blevet til 2 stk.

Den mørkeblå/grønne havde jeg oprindeligt tiltænkt Mathias at han kunne få den som en form for toilettaske, istedet for den plastikpose som han plejer at bruge. Men trods mit farvevalg, syntes den unge mand ikke at den kunne bruges.

Da vores camera ikke mere har nogen taske fik jeg den gode ide at jeg også kunne sy en lille opbevaringstaske det det. Det blev så denne lille pung som det lige kunne være i.

Det er den mindste af pungene som cameraet skal være i, men jeg syntes at det kunne være lidt sjovt at lave en lidt større model, det blev til den lilla model.

Mønstrene til begge typer af tasker/punge er købt hos Helene Juul