Min blogliste

søndag den 19. februar 2012

Saras sampler og vinterferie.

Så er det sidste dag i min vinterferie. I år har vi tilbragt ugen i Blåvand hvor vi havde lejet et sommerhus. Inden vi tog afsted skulle der blandt andet pakket en del håndarbejde.  Jeg havde besluttet at jeg ville se om ikke jeg kunne få syet nogle flere blokke til Saras sampler som jeg har besluttet at nu skal den syes færdig. Jeg troede at jeg havde pakket det hele, skæreplade, rulleskærer, stof mv., men da jeg skulle igang med at skære den første blok fandt jeg ud af at jeg havde glemt at tage en lineal med. Nu var gode råd dyre, men jeg fandt ud af at der lå en patchworkbutik i Esbjerg, så om mandagen  måtte jeg ind og købe mig en lille lineal så jeg kunne komme igang med at sy. Desværre viste det sig at linealen ikke var det eneste som jeg havde glemt, så jeg er kun kommet hjem med nogle halvfærdige blokke. Men efter jeg fik syet mine blokke færdige igår ser de således ud.



I forvejen har jeg syet de første 3 rækker blokke af de 5 x 5 blokke som quilten består af. Jeg har lige talt efter og jeg mangler kun at sy endnu 3 blokke så har jeg alle blokkene til quilten.


Strikkepindene har jeg også fået rørt, og jeg har er næsten færdig med at strikke en poncho til mig selv fra bogen "Mere feminin strik" af Lene holme Samsøe.