Min blogliste

søndag den 5. juni 2011

Hexagon flowers

I denne weekend har vi for første gang i år været på camping. Turen gik til Odense onsdag aften, og i torsdags var jeg til quiltefestival i Middelfart. Det var første gang jeg var med og det er bestémt ikke sidste gang. Der var udstillet utrolig mange flotte quilte og der var også en del butikker med som fristede.
Jeg benyttede lejligheden til at høre Lise Iversens som holdt foredrag om sin USA tur som også er beskrevet i hendes bog " Patchwork og naturoplevelser".

Sidste år gik jeg igang med at sy hexagon flowers, og fik også syet ca. 40 stk inden jeg gik istå. Men her i  weekenden har jeg taget revance og fået syet hele 8 blomster til min have. Mine oprindelige blomster har jeg brugt en del af til at lave en løber, hvor jeg har applikeret blomsterne med på et stykke mintgrønt balistof.


Denne gang har jeg besluttet mig til at mine blomster skal have flere farver så jeg har bl.a. tilsat en del pink og lilla i de nye blomster. Hvad projekter skal ende med ved jeg ikke endnu. Her ses weekendens produktion af blomster:



Hilsen Tina