Min blogliste

mandag den 31. december 2012

Så kan det godt blive vinter!

Igår aftes blev jeg færdig med at strikke dette halsrør som er strikket af Rowans creative focus worsted, som er noget rigtigt blødt uldgarn. Desværre havde jeg ikke nok af det lilla garn, så jeg valgte at supplere med en giftig grøn, da jeg ikke kunne få mere i samme indfarvning.



I ønskes alle et rigtigt godt nytår



mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul

I ønskes alle en rigtig glædelig jul.



søndag den 16. december 2012

Strikket tunika

I fredags blev jeg færdig med at strikke denne tunika. Den er strikket at mohair fra Canard. Tunikaen er skiftevis strikket at 1-trådet mohair på p 5 og to-trådet mohair på p 3. Mønstret er fundet i et strikkehæfte fra Hendes Verden



onsdag den 21. november 2012

jule patchwork

Nu er det lang om længe lykkedes mig at blive færdig med dette på som Hedder "little Christmas elves".

Stolt over at have fået quiltet tæppet færdigt, som allerede sidste efterår kun manglede noget quiltning, blev jeg inspireret til at finde en anden UFO frem. Sidste vinter broderede jeg disse 2 hjerter

Mønsteret til hjerterne har jeg fundet i det svenske blad FAT QUATER. Jeg har valgt at kompinere mine hjerter med en stjerneblok i midten af løberen.


mandag den 27. august 2012

Stor stil

Så er jeg blevet færdig med sommeren strikkeprojekt.


Mønstret til tunikaen er fra Bente Geilsk og hedder "Stor stil". Tunikaen er strikket i Geilsk bomuld/uld på pinde 2 1/2. Hele tunikaen er strikket med Bente Geilsk's  snydesnoninger.

Jeg er specielt vild med den lille detalje med en snoning i v-halsen.


søndag den 12. august 2012

Et hækleprojekt

I sidste uge var jeg en tur nede i min lokale garnbutik Fox og Jane. Jeg har længe læst og hørt en del om zpagetti garnet som er noget meget tykt bånd garn som er populært at hækle med. Så nu ville jeg også forsøge mig ud i det. Garnet skal hækles med hæklenål nr. 12, så det burde gå temmelig hurtigt. Jeg købte et nøgle som jeg havde bestemt skulle hækles til en lille kurv/taske. MEN det viste sig ikke at være så nemt som jeg først troede,  så først i 3. forsøg lykkedes det mig at få hæklet en kurv jeg kan være bekendt.


Her har jeg brugt min kurv som frugtkurv. Jeg tror ikke at jeg kommer til at hækle flere ting i garnet, da jeg fandt ud af at det er temmelig hårdt ved mine hænder at hækle med en så tyk hæklenål.

tirsdag den 7. august 2012

slut på sommerferie

Så er min sommerferie ved at være slut for denne gang. Jeg sidder nu og gør lidt status over hvad ferien egentlig har været brugt til, da vi kun har været ude at rejse en enkelt uge i sommer.

Jeg har for første gang haft hele 3 uger her hjemme hvor jeg ikke har haft de store planer, da min mand kun har haft en enkelt uges ferie her i sommer.

Jeg startede op med de gode intentioner om at få gjort noget ved nogle af mine UFO'er. Men jeg må nok erkende at det er ikke lykkes mig særligt godt, da jeg ikke har kunnet holde fokus. Istedet har jeg haft gang i symaskinen og startede med at skulle sy PEEK-A-POO som jeg har set mange andre gøre i Blokland. Indtil nu er det blevet til 2 stk.

Den mørkeblå/grønne havde jeg oprindeligt tiltænkt Mathias at han kunne få den som en form for toilettaske, istedet for den plastikpose som han plejer at bruge. Men trods mit farvevalg, syntes den unge mand ikke at den kunne bruges.

Da vores camera ikke mere har nogen taske fik jeg den gode ide at jeg også kunne sy en lille opbevaringstaske det det. Det blev så denne lille pung som det lige kunne være i.

Det er den mindste af pungene som cameraet skal være i, men jeg syntes at det kunne være lidt sjovt at lave en lidt større model, det blev til den lilla model.

Mønstrene til begge typer af tasker/punge er købt hos Helene Juul


lørdag den 21. juli 2012

Sommerferie og reproblokke

I sidste uge var vi på sommerferie i Nordjylland, nærmere bestemt Camping Skovly i Tranum. Selvom vejret ikke var det allerbedste havde vi en rigtig god ferie. Campingpladsen vi boede på var en mindre hyggelig campingplads som lå lige ved siden af et skovområde og 5 km fra Vesterhavet. Vi havde taget vores cykler med , da vi havde planer om at cykle i nærområdet, men det blev ikke til særligt meget, da huset unge teenager, havde glemt nøglen til cyklen, så den var ikke til meget gavn.

Vi fik kørt en del rundt både i nærliggende byer, og også en tur til Århus hvor jeg fik besøgt Helene Juul som havde sommer åbent i sidste uge. Vi besøgte bl.a. Aabybro mejeri hvor det en gang ugentligt er muligt at få en rundvisning samt smage på deres is.
Vi besøgte også Børglum kloster hvor sidste års julekalender fra TV2 "Ludvig og julemanden dels er optaget og foregår. 



Det er lidt sjovt at gå gå rundt på klosteret og finde ud af, hvormeget af historien fra julekalenderen som egentlig har foregået i virkeligheden. På klosteret har man fortsat en del af scenerne fra julekalenderen stående. Ud over dette var der også en udstilling med gammelt lejetøj hvor der bl.a.var mange gamle dukker og dukkevogne. Sidst men ikke mindst var der en udstilling af Anne Marie Helgers imponerende kostumer.




 Under en af vores ture kom jeg også ud til en gårdbutik hvor jeg faldt for denne dukkevogn som jeg måtte eje:


Lige nu står dukkevognen på mit syværelse hvor den venter på at jeg får lavet en madras og får syet en quilt som passer lige præcis til dukkevognen. Indtil videre har den lånt en af mine andre dukkequilt.

Da vi også har haft en del regnvejr, har jeg også fået syet en delt i campingvognen. Jeg havde taget nogle af reroblokkene med fra forrige repropakke som jeg endnu ikke var færdig med. Jeg har planlagt at jeg vil sy 4 af hver blok men i forskellige farvekombinationer. Indtil videre har jeg i alt 24 blokke. Den sidste repropakke kom lige inden jeg tog på ferie, så den er jeg ikke gået igang med endnu.




torsdag den 5. juli 2012

Rose taske

Inspireret af min datter Christinas symaskineindkøb for et par uger siden, har jeg også fået gang i min egen. Denne gang har jeg syet denne lille taske:



Tasken startede jeg på lørdag morgen, da jeg vågnede meget tidligt, da jeg ikke kunne sove  på grund af en ordentlig omgang sommerforkølelse. Så er det lidt rart at kunne gå ind på syværelset og foretage sig noget fornuftigt istedet for.  Mønsteret har jeg købt hos Northern quilts.

søndag den 24. juni 2012

En regnvejs dag

Idag har det stort set regnet siden jeg stod op i morges! Så istedet for at gå ud og ordne have har jeg tilbragt dagen sammen med min symaskine. Det gør jeg desværre alt for sjældent. Det er så blevet til denne tehætte:


Mønsteret har jeg købt  hos Helene Juul, som havde mønstret til denne fine tehætte med til Nordisk Træf.


søndag den 18. marts 2012

Strik mv.

Den poncho som jeg i sidste indlæg viste et billed af halvfærdig er jeg blevet helt færdig med. Ponchoen er strikket af 2 tråde baby alpaca og 1 tråd semilla.

 Jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet. Nu håber jeg at det snart bliver så varmt at jeg kan bruge den som overtøj.

I forrige uge var min søn Mathias i praktik på teknisk skole inden for jern og metal. Jeg syntes lige I skal se hvad han kom hjem med til sin mor.


søndag den 19. februar 2012

Saras sampler og vinterferie.

Så er det sidste dag i min vinterferie. I år har vi tilbragt ugen i Blåvand hvor vi havde lejet et sommerhus. Inden vi tog afsted skulle der blandt andet pakket en del håndarbejde.  Jeg havde besluttet at jeg ville se om ikke jeg kunne få syet nogle flere blokke til Saras sampler som jeg har besluttet at nu skal den syes færdig. Jeg troede at jeg havde pakket det hele, skæreplade, rulleskærer, stof mv., men da jeg skulle igang med at skære den første blok fandt jeg ud af at jeg havde glemt at tage en lineal med. Nu var gode råd dyre, men jeg fandt ud af at der lå en patchworkbutik i Esbjerg, så om mandagen  måtte jeg ind og købe mig en lille lineal så jeg kunne komme igang med at sy. Desværre viste det sig at linealen ikke var det eneste som jeg havde glemt, så jeg er kun kommet hjem med nogle halvfærdige blokke. Men efter jeg fik syet mine blokke færdige igår ser de således ud.



I forvejen har jeg syet de første 3 rækker blokke af de 5 x 5 blokke som quilten består af. Jeg har lige talt efter og jeg mangler kun at sy endnu 3 blokke så har jeg alle blokkene til quilten.


Strikkepindene har jeg også fået rørt, og jeg har er næsten færdig med at strikke en poncho til mig selv fra bogen "Mere feminin strik" af Lene holme Samsøe.


søndag den 15. januar 2012

Doll quilt

I sidste weekend blev jeg inspireret af Pia som fortalte om sin sidste julegave som var et abbonement på mønstre på doll quilt. Jeg har i flere år været fasineret af Kathy Tracys bøger om dukke quilt, men har ikke rigtig fået syet nogle, selvom jeg har alle hendes bøger. Dog fik jeg sidste vinter syet en top efter et mønster på en Valentine quilt fra Smallquilttalk  som har ligget hen som en UFO. Den har jeg nu fundet frem og fået lavet den helt færdig.