Min blogliste

søndag den 28. november 2010

Julestemning

Da det er første søndag i advent idag, fandt jeg ud af i eftermiddags at det måtte være tid til at finde lidt julepynt frem. så derfor startede jeg med at lave pynte adventskransen og lave en dekoration til kalenderlys.


Jeg holder utroligt meget af jul, så i løbet af de næste dage kommer resten af julepynten frem.


Design Udfordringen

Nu er det tid til at løfte sløret for hvad jeg har syet til denne omgang af Design Udfordringen. Denne gang har jeg været så heldig at jeg kunne være med til kurset som foregik hos Helene. Normalt er jeg fjern kursist, men denne gang passede det med at Henrik også skulle til julefrokost i Århus. så vi blev enige om at lave en tur ud af det og tog en overnatning i Hørning. Med al den sne de har lovet de foregående dage var vi ret spændte på om  vi kom afsted, men det lykkedes.




onsdag den 3. november 2010

Wednesday flowergarden

I dene uge har jeg fået syet hele 4 blomster. Så nu er min blomstersamling op på hele 44 blomster.

Jeg har efterhånden fået syet blomster af alle de stoffer som jeg startede med at skære i sommers. Så inden jeg skærer flere, må jeg hellere prøve at lægge blomterne ud, så jeg kan se hvor stort mit tæppe allerede er.

søndag den 31. oktober 2010

Design Udfordringen

Så er det tid for at løfte slører, hvad jeg har fået syet af denne måneds pakke til Design Udfordringen. Månedens udfordring var en log-cabin blok samt 4 mindre stjerneblokke:


Jeg glæder mig allerede til at næste måneds pakke dukker op så jeg kan se hvad næste udfordring er

lørdag den 23. oktober 2010

Wednesday flowers

Selvom det denne gang først blev  om torsdagen er jeg lidt stolt af mig selv, at jeg igen fik lidt gang i blomster syningen. Jeg fik syet 3 nye blomster som kommer her.

lørdag den 25. september 2010

Design Udfordringen

Så er det tid for at løfte sløret for 2. del af Design Udfordringen fra Helene Juul. I denne måned fik jeg tilsendt disse 3 stykker stof.

Denne måneds opgave lød på at der skulle sys 4 blokke med "Flying Geese" på 3x12 inch, en applikationsblok på 12 inch, en blok med trekanter på 12 inch samt 7 små hourglass eller tomme blokke på 3 inch. Jeg valgte at lave en blanding af disse.  Jeg startede med at sy applikationsblokken, da jeg regnede med at det ville være den mest krævende blok. Den blok jeg har syet har jeg fundet i Harmoni Bommen fra KarMa quilt.


Da jeg allerede for over en uge siden var færdig med denne måned udfordring, måtte jeg igang med et andet sytøj, indtil næste pakke kommer. Så jeg er gået i gang med at sy tæppet "busy little christmas elves" fra Gain Pan. Så her er et billede af første blok til denne.


lørdag den 4. september 2010

Design udfordringen

Jeg har igen i år tilmeldt mig Design udfordringen fra Helene Juul  hvor jeg hver måned år tilsendt 3 stykker stof af typen designerstoffer. Til de 3 stykker stof må der max tilsættes yderligere 4 stykker stof.

I denne måned skulle jeg bl.a. sy en stjerne


herudover skulle der syes 4 kurveblokke og 9 små blokke.





På træffet i Skærbæk i sidste uge fik jeg købt mig et lille lager af batikstoffer som jeg vil bruge som supplerende stoffer i Design Udfordringen.

 

torsdag den 8. juli 2010

Flower garden

Så var det onsdag igår, i denne uge har jeg fået lavet 3 blomster. Det er de nederste på billedet.

mandag den 5. juli 2010

Broderusk kursus

D. 19/6 var jeg på "broderusk kursus" hos Helene Juul hvor Wenche fra Nothern Quilts underviste i "Broderusk". Wenche havde lavet en del nye modeller, bl.a. den toiletaske som jeg har syet.


Jeg har lavet toilettasken lidt større end den oprindelige så min er 25 x 35 cm. På kurset fik vi hverisær udleveret et personligt navneskilt som Wenche havde tegnet. Det bliver nok et af mine næste projekter at få broderet et nævneskilt.

onsdag den 16. juni 2010

Flower garden


Sidste onsdag glemte jeg at fortælle om ugens blomsterproduktion, da det kun blev til "sølle" 1 blomst. (den nederste på billedet. I denne uge har jeg fået lavet 2 blomster, så nu har jeg i alt 14 blomster. Ikke så ringe endda.

onsdag den 2. juni 2010

Flower Garden


Så er det blevet onsdag igen. I aften har jeg fået syet  2 hexagons, men jeg var tyvstartet lidt så jeg havde i løbet af den sidste uge fået syet 4 stk.

onsdag den 26. maj 2010

Flower Garden


Her er denne onsdags udgaver af Flower garden. Denne gang er det blet til 2 blomster i lilla nuancer

fredag den 21. maj 2010

Flower garden


Lidt forsinket kommer onsdagens udgaver af flowers. Idenne uge har jeg været flittig så det er blevet til hele 2 blomster.

søndag den 16. maj 2010

Lidt af hvert

Det er efterhånden længe siden at jeg sidst har skrevet her i bloggen. Det har været min dårlige samvittighed, men nu er det tid til lidt nyt. Jeg er lige blevet færdig med at strikke en poncho/cape til mig selv. Ponchoen er strikket i garn som hedder Noro silkegarden, som er en blanding af silke og uld.  Mønster og garn har jeg købt hos http://butikkenpalandet.dk/‏. Garnforretningen ligger ikke ret langt fra hvor jeg bor. Ved en tilfældighed hørte jeg om den gennem en kollega, og jeg kan kun give hende ret i at det er virkelig en super lækker garnforretning.  


I sidste uge blev jeg gjort opmærksom på Karens blog hvor hun lancere et projekt som hedder One Flower Wednesday hvor man hver onsdag skal sy en blomst af hexagons. Dette har jeg meldt mig til, da jeg længe har kunnet tænke mig at sy et vægtæppe af grandmother flower garden. Min første blomst er afbilled her under. Jeg har planlagt at jeg vil sy blomsterne af resterne af en Jelly Rolls i farverne "mint chip".